Walkathon på Den Grønne Ring

WALKATHON PÅ DEN GRØNNE RING

- Tak for et godt arrangement, og en særlig tak til alle de meget søde og imødekommende og engagerede frivillige, som hjalp os med at finde vej på ruten, skrev Heidi Stark på Facebook. Mads Jakobsen skrev "Tak for et godt arrangement af jer fantastiske ildsjæle :-) I har grund til at være tilfredse".

Der var mange flere dejlige kommentarer og ros påFacebook, og vi er tilfredse, og har lært en hel del til næste år, hvor vi gentager vandreturen - måske et helt andet sted.

Rosen blev givet til NFS'  to vandreture på den naturskønne Grønne Ring omkring Næstved (knap 33 km), eller en kortere tur på den nederste del af ruten, hvor vi følger Susåen og skråer ind gennem byen og op over Åsen (knap 20 km).

De fleste gik sammen med familie og venner. Til næste år håber vi, at arbejdspladserne følger trop og går sammen.  Det regnede i perioder,  men heldigvis i kortere tid, og solen kiggede frem mange gange i dagens løb. 

Det foregik lørdag den 23. september, og alle deltagerne fik en bæredygtig medalje i træ med hjem som et lille minde.

Og et par kommentarer til fra Facebook. Pernille Walle Andersen skrev: Virkelig godt arrangement! Dejlig tur, godt depot og skøn suppe at slutte af med. Thomas Stokkebro havde denne kommentar: Tusind tak til Næstved Firma Sport for et flot arrangement! En speciel tak til de frivillige, der hjalp med rutevejledning, forplejning, m.m.  Håber I gentager successen. Vi skal nok hjælpe med at sprede budskabet om et fantastisk set up! 

Tak til Arbejdernes Landsbank, som sponsorerede vand til deltagerne :-)

Tak til Rema 1000 på Karrebækvej for frugt til vandrerne :-)

Og tak til Rema 1000 på Erantisvej for lidt sødt til ganen :-)

Rema 1000 har sponseret frugt til Walkathon'en

Arbejdernes Landsbank har sponseret vand

Lise Skovgård
Walkathon

Fakta

Sted:
Næstved Firma Sport
Kasernevej 24
4700 Næstved

Tid:
23. september 2023
kl. 9:00 (den lange rute)

Kl. 9.30 (den korte rute)