Julemærkemarchen 2022

173 deltagere havde fundet vej til Næstved Firma Sport for at gå med i Julemærkemarchen

Det halvdårlige vejr med let regn og dis kunne ikke holde 173 deltagere væk fra årets hyggeligste skovtur, Julemærkemarchen. Et flot fremmøde for at gå for den gode sag.

Kl 10 bød Lise Skovgård velkommen, og der blev sunget en fællessang, inden deltagerne begav sig ud i den våde natur, på en 5 km eller 10 km rute. Nogle steder var der noget blødt og pladderet, men det blev taget med godt humør.

Vel tilbage ved NFS, valgte mange at hygge sig i den julepyntede cafe, hvor der kunne købes juleting, gløgg 6 æbleskiver, kaffe, te og kage, og kakao med flødeskum - alt sammen til støtte for julemærkehjemmene.

Der blev taget nogle billeder som kan ses ved at vælge linket ude til højre i "Link boksen"

Tak til alle deltagere, tak til de frivillige fra Næstved Firma Sport for at støtte en god sag.

Også mange tak til Rema 1000 på Trompetvej for at sponsere Gløgg og æbleskiver

Beløbet der er samlet ind, vil kunne ses her når det endelige resultat kommer.

Håber vi ses igen søndag den 2. december 2023

Inger Stelzig
Julemærkemarch

Fakta

Julemærkemarch 2022

Sted:
Næstved Firma Sport
Kasernevej 24
4700 Næstved

Hvornår:
Søndag den 4. december 2022 kl. 10