Yoga er luksus for krop og sind
Power yoga er styrketræning i sig selv, og er med til at give ro i sindet, hvis du er stresset eller deprimeret. Yoga strækker og smidiggør muskler og sener, og er et godt supplement til løb, styrketræning og andre sportsgrene. De træningsformer kan give korte muskler, og de bliver strakt ud med yoga, så der kommer balance i tingene og ro i sindet.
Med Power yoga (Ashtanga yoga) kombinerer du fysiske øvelser med åndedrættet, og når fokus er på vejrtrækningen, mens vi bevæger os, kan du mærke og lytte til din krop og på den måde mærke, hvor den har sine begrænsninger.
Du skal nok få sved på panden og komme i fysisk form, og vi ligger først stille de sidste 10 minutter, hvor vi strækker, udspænder og afslapper kroppen.
Yoga har en særlig positiv indflydelse på:
· Muskelspændinger
· Mental balance
· Koncentrationsevnen
· Stress
· Depression
Her tilmelder og betaler du kr. 850,- for at dyrke aktiviteten i perioden 29.08.24-05.12.24
Liz Ann Theisen, Ashtanga yoga
For ca. 15 år siden meldte jeg mig til min første yoga-time, fordi jeg tænkte, at det kunne være fint som udstrækningsprogram til styrketræning og løb. Allerede i løbet af den første time, gik to ting op for mig: For det første havde jeg lavet disse og mange flere yogaøvelser i min barndom - bare uden at vide, at det var yoga. For det andet, at yoga ikke kun handler om udstrækning, men stort set i sig selv er styrketræning.
Fra dag ét var jeg solgt, og som tiden gik, blev yoga min livseliksir. Min dag starter med yoga, og for mange år siden tog jeg den foreløbig første yogainstruktør-uddannelse hos Mark Ray i København, og siden har jeg undervist. Når tid og job tillader det, kommer flere yoga-uddannelser til, for det er umuligt at stoppe, når først man er begyndt.
Sted:
Multisalen i NFS
Kasernevej 24
Tid:
Torsdag kl. 17.30 - 19.00
Efterårssæson 2024:
29.08.24-05.12.24
Forårssæson 2025:
16.01.25-05.06.25
Ingen Yoga 17.04. & 29.05.25