Vi er seks engagerede medlemmer i NFS’s bestyrelse, men to af os går snart på pension – og derfor søger vi nye kræfter, der har lyst til at bidrage med idéer, energi og godt humør. Vi mødes én gang om måneden (og holder selvfølgelig sommerferie i juli). Hos Næstved Firma Sport laver vi aktiviteter for alle – med særligt fokus på arbejdspladser og erhvervsskoler.
Hvis du vil være med i et stærkt og hyggeligt fællesskab, hvor vi sammen skaber motion, glæde og gode oplevelser for andre? Så er det nu, du skal gribe chancen!
Du kan springe direkte ud i bestyrelsesarbejdet – eller starte som suppleant, hvis du vil snuse lidt til det først. Har du lyst til at være med, så ring og hør mere:
Formand Lise Skovgård – 40 32 60 02
Økonomiansvarlig Ole Morsing – 25 11 17 26
PS: Vi glæder os til at høre fra dig – gerne inden 1. december!
Motion skal være sjov, og der skal være plads til alle. Også til dig, der kun vil være med én gang om ugen, og som er med for motionens og for hyggens skyld.
Du kan altid ringe til kontaktpersonen for de forskellige aktiviteter og høre mere. Find kontaktpersonen under aktiviteten her på hjemmesiden.
NFS er for alle - du behøver ikke komme fra en arbejdsplads.
Vores instruktører kommer også ud til din arbejdsplads, så det er endnu nemmere at dyrke motion.
Til Arbejdspladserne / Motionspakken, læs HER
Med venlig hilsen Bestyrelsen