Ladywalk i Skælskør 2017

Se den skønne video fra Skælskør 2016 https://youtu.be/m1t-ODocFrg 

4.064 gik Ladywalk i Skælskør - og 268 blev tilmeldt på dagen - det er ny rekord :-). 

Ladywalk er en gåtur i dit eget tempo og en støtte til sygdomsramte kvinder. Vi er Danmarks største endags motionsevent og i år var over 44.000 med på 12 startsteder bl.a. Skælskør, hvor vi altså var 4.064 i år med 268 tilmeldte på selve dagen. Det er ny rekord :-). 

Vi ses mandag den 28. maj 2018! Tilmelding er mulig fra september 2017.

For mange kvinder er Ladywalk en tradition. En dejlig forårsbegivenhed, hvor veninder, klubkammerater, kolleger, studiekammerater, søstre og mødre har en dejlig aften med god stemning – taler, opvarmning og salgsboder med mad og drikke.

Du kan gå 7 eller 12 km – og du behøver ikke at bestemme på forhånd, hvor langt du vil gå. Vi tager ikke tid, så du kan holde pauser og gå i dit eget tempo. Er 7 km for langt, må du gerne vende om og gå tilbage til startstedet. Det vil du ikke være den eneste, der gør.

I Skælskør synger vi Ladywalk sangen hvert år, og du kan genopfriske den her.