Arbejdspladsernes motionsdag 2018

FOA Sydsjælland startede Arbejdspladsernes Motionsdag (AmDag) med Blid yoga for 15 medarbejdere. Resten blev hjemme og passede butikken. Det foregik stille og roligt, men sådan fortsatte det langt fra. ca.  20 medarbejdere fra BoligNæstved og Lejerbo i Næstved ændrede billedet helt fra kl. ca. 12.15 - kampklare til at konkurrere til sidste sveddråbe!

Se billeder fra dagen KLIK HER

Se også et klip fra TV Øst med både Skolernes og Arbejdspladsernes Motionsdag  KLIK HER

Den første skade kom allerede under første spil (Ringo), hvor en medarbejder fra BoligNæstved landede tungt på gulvet med albuen først i et forsøg på at nå en drilsk gummiring. Det blev blodigt, men heldigvis kunne det lappes med is og et par plastre.  
 
Herefter lokkede solen og et spil Petanque, og til sidst blev floorball skiftet ud med rundbold - det skønne vejr fik alle til at ønske sig udendørs. 
Hvem vandt? Det melder historien ikke noget om - det var jo for sjov - for at røre sig - og for at være sammen med kollegerne på en anden måde end i hverdagen. 
Både FOA Sydsjælland, BoligNæstved og Lejerbo Næstved har meldt sig klar til næste års Arbejdspladsernes Motionsdag - det er altid fredag inden efterårsferien - samme dag som Skolernes Motionsdag. Du og din virksomhed kan også være med!